Quantcast
Channel: Herlev Eagles – Faceoff.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 519

Blue Fox tog pligtsejr på 7-1 over sagesløst bundhold

$
0
0

Herning Blue Fox – Herlev Eagles 7-1 (4-0, 2-0, 1-1) For anden gang i træk nettede Blue Fox hele syv gange mod en sjællandsk modstander. Denne gang gik det ud over bundproppen fra Herlev, som måtte bøje sig for især kæden med Jekimovs, Johnson og Kallela.

Det hører bestemt til sjældenhederne at et hold får et breakaway efter mindre end 10 sekunder, men Herlevs Thomas Søndergaard brød reglen og strøg alene igennem. Nordjyden overplacerede dog skuddet, og dermed slap Herning med skrækken.

I stedet kunne Petri Lammassaari score på værternes første chance da han blot skulle prikke en retur forbi en sagesløs Evan Mosher i Herlev-målet. Så hurtigt kan det altså gå i ishockey, hvor Blue Fox gik fra mareridts- til drømmestart på et minuts tid.

Herlev bed ellers meget godt fra sig, og var i to omgange tæt på at udligne. Jordan Knackstedt havde et frækt forsøg, og kort efter tordnede Emil Birk pucken forbi ørerne på Simon Nielsen. Lasse Lassen var tæt på i den anden ende efter et par smarte træk, og hjemmeholdet overtog mere og mere, helt som forventet, initiativet i kampen.

Et perlemål fra Jamie Johnson gjorde det midtvejs i perioden til 2-0. Snurrende om sig selv sendte Toni Kallela en hård pasning på bladet af Jamie Johnson der køligt fintede Mosher, og stille og roligt lagde pucken i mål.

Kort efter blev det også 3-0, og her så Evan Mosher ikke alt for godt ud. Nicolas Ritz sendte pucken i mellemhøjde mod mål, og den puck burde canadieren have gjort mere ved.

Blue Fox var dog ikke færdige endnu, og igen var Jamie Johnson skarpretter på fantastisk forarbejde. Denne gang havde Roberts Jekimovs fornøjelsen af at sende en sukkerpasning til canadisk eksekvering. 4-0 ved pause og Marc Schlæger på mål for de udspillede ørne.

Blue Fox buldrede videre fra anden periodes start, og Jamie Johnson var fra en vinkel på nul grader uhyre tæt på sit hattrick. Marc Schlæger fik akkurat toppen af staven på i situationen, og i et efterfølgende powerplay kunne han takke værterne at forfine tingene en tand for meget.

Fine forsøg fra Roberts Jekimovs var tæt på at udbygge føringen, og også Daniel Nielsen havde et godt slagskud. Herlev havde stor glæde af Marc Schlægers spil i målet, mens Herning gik en smule ned i kadence, og i stedet opstod der flere små bataljer rundt omkring på isen.

Et forgæves powerplay kørte Herlevs spillere ned rent fysisk, og det udnyttede Blue Fox til at score deres femte mål i aften. Thomas Andersen brændte en kæmpe chance midt for mål, men Petri Lammassaari gjorde skaden god igen da han prikkede returen i mål.

Trods storspil i målet måtte Marc Schlæger også indkassere sit andet mål i kampen. Toni Kallela med en smart afslutning på fjerneste benskinne, og Roberts Jekimovs sikkerheden selv på returen. Ét sted kneb det dog stadig for Blue Fox – i powerplay var Ales Sovas skud på overliggeren rævenes bedste forsøg.

Herlev fik chancen i powerplay tidligt i tredje periode, og Mathias Pedersen viste fremragende moral ved at kaste sig ned og redde forsøget fra Kim Staal på målstregen. I boxplay kunne Herning så i stedet øge til 7-0 da kaptajnen, Daniel Nielsen, spillede ping pong med Petri Lammassaari.

Toni Kallela fik lidt senere trukket Schlæger helt ned på maven, den mindre Daniel Nielsen brændte fra klods hold, men Herlev blev det næste hold på tavlen. Til stor ærgrelse for Simon Nielsen kunne Kim Staal af to omgange lirke pucken i mål til slutresultatet 7-1.

Dermed fik Blue Fox et godt afsæt inden to svære kampe mod topholdene fra Nordjylland, mens Herlev mere og mere synes at have udspillet deres rolle i denne sæson.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 519

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine