Quantcast
Channel: Herlev Eagles – Faceoff.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 519

Rødovre tilbage på vinderstien – ydmyger Herlev i drama

$
0
0

Herlev Eagles-Rødovre Mighty Bulls 2-8 (0-3, 1-1, 1-4): Et vaskeægte lokalderby i Herlev Skøjtehal denne første fredag i december. Et kriseramt Rødovre-hold skulle finde sejrsstien igen, mens hjemmeholdet ville være mere end opsatte på at hente første sejr på egen is. Og en overraskelse: Kim Staal var tilbage på isen efter sin skadespause.

Efter blot to minutter fik vi første mål. Herlev var fire mand – og havde en afventende udvisning på sig – da Rødovre fik fundet fodfæste rundt om hjemmeholdets mål. 1-2-3, og Andrey Chistyakov havde sidste stav på pucken. Flot mål og 0-1.

Og den gode start for gæsterne skulle kun blive endnu. Herlev havde chancen i powerplay, men Nicklas Carlsen kom af sted i en kontra, og han havde held med at få listet pucken ind bag Evan Mosher i hjemmeholdets mål. En puck, den canadiske keeper burde have haft.

Nogle minutter senere var det Rødovres tur i powerplay. Og det skulle blive endnu bedre for de gæstende tyre. Først ramte Jannik Karvinen stangen, inden Patrick Rasmussen med et halvblødt trækskud sendte pucken hele vejen ind i netmaskerne. Moshers udsyn var spærret, og så stod der 0-3 på måltavlen. Kampen var knap 11 minutter gammel.

Herlev fik sat en prop i den sidste halvdel af perioden, og hjemmeholdets ørne fik tilspillet sig et par forsøg ind – om end den blot 17-årige Rødovrekeeper William Rørth endnu ikke var blevet testet fuldt.

Tre scoringer i ’special teams’ i første periode – og alle til Rødovre, der havde støtte i form af en stor gruppe fans, der inden opgøret fyrede romerlys af. Røgen lagde sig som en dyne op under skøjtehallens tag.

Herlev fik drømmestart på anden periode. Efter kun 52 sekunder sendte Yannick Vedel pucken ind bag William Rørth med et stærkt baghåndsskud kort efter faceoff. Ørnene havde reduceret til 1-3, og det vækkede det stærkt fremmødte hjemmepublikum til live.

Matthias Asperup sendte pucken på stangen et øjeblik senere, og Herlev kunne ånde lettet op. Hjemmeholdet fik den klart bedste start på perioden med god energi og tro på tingene efter reduceringen. Thomas Søndergaard viste fin snert i afslutningerne, men William Rørth var efterhånden spillet varmt i målet.

Halvvejs i perioden var det hjemmeholdets fans tur til at overdynge luften med kraftig, ildelugtende røg. Jo, det var så sandelig blevet lokalderby.

Antallet af chancer var til at overse i den midterste del af perioden. Begge forsvar fik lukket fint af, og de to keepere var overbevisende i deres aktioner.

Med godt halvandet minut til pause øgede Rødovre til 1-4. Sebastian Bergholt sendte pucken på mål, og den ændrede retning undervejs til gene for Evan Mosher, der måtte se pucken glide gennem benene. En ærgerligt udvikling for Herlev, der ellers var klart bedre med i anden periode.

Et hårdt kæmpende Herlev-hold kom også bedst ud til den sidste periode – uden dog at få spillet sig frem farlig afslutninger. Jordan Knackstedt havde et fint forsøg, men pucken blev sendt få centimeter over overlæggeren.

Selv om hjemmeholdet sad på de første fem minutter, var Rødovre alligevel på tavlen som det første hold i tredje periode. Jannik Karvinen fandt det skarpe våben frem, og han slyngede pucken ind fra distancen. Flot scoring og 1-5.

Kun godt halvandet minut senere skulle føringen blive endnu større. Steffen Klarskov Nielsen fik lige akkurat kæmpet pucken over målstregen, og Herlev var på vej mod et nyt nederlag. 1-6 med 14 minutter igen.

Der opstod lidt tumult foran William Rørth, og det resulterede i en game misconduct til Rødovres Kasper Jensen for spearing. Herlev fik selv en udvisning, men skulle selv muligheden i tre minutters overtal grundet Jensens fem-minutters.

Herlev fik reduceret efter 10 minutter efter flotte kombinationer. Thomas Søndergaard blev spillet fri tæt under mål, og han skulle blot lægge pucken ind. Hjemmeholdet havde imidlertid stadig fire mål at hente ind, så ørnene skulle finde topfarten frem for at gøre sig forhåbninger om point.

Med små seks minutter igen blev der et længere spilstop. Temperamentet kammede over på isen, og på lægterne var der decideret ond stemning.

Et par spillere røg ud for hvert hold, og for Rødovres Mads Carlsen betød det game misconduct for at gestikulere helt unødvendigt over for Herlevs fans. Regnstykket endte med to minutters powerplay til gæsterne. Og Rødovre var ikke sene med scoringen til 2-7. Kaptajn Jannik Karvinen var på pletten med sit andet mål efter et skarpt slsagskud.

To og et halvt minut før tid, og vi fik skrevet endnu et kapitel til aftenens underholdning. Jordan Knackstedt bød Rødovres Mike Daugulis op til slåskamp efter endnu en omgang tumult foran målet. Daugulis tøvede, men de to canadiere endte i nævekamp. Dommerne skred ind, da Knackstedt endte på knæ, og seancen sluttede.

Tumulten gav Rødovre chancen i overtal, og Sebastian Bergholt skrev sig ind med sin anden scoring i det, der efterhånden var en ren ydmygelse af Herlev.

Sekunderne fik lov at tikke ud efter omkring to en halv timers lokalderby. Rødovre vandt 2-8 og dermed tilbage på vinderstien, mens Herlev fortsat har første hjemmebanesejr til gode i årets Metal Ligaen.

Aftenen bød også på travlhed blandt kontrollører, da de to holds fanskarer provokerede hinanden i en sådan grad, at der måtte skrides fysisk ind i talrige tilfælde. Et sandt drama – både på isen og undefor.

Masser af underholdning for aftenens mange tilskuere i Ørneborgen – også for Danmarks landstrænerteam, Jan Karlsson og Tomas Jonsson, der var på inspirationstur til aftenens derby-drama.

 


Viewing all articles
Browse latest Browse all 519

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine