Det er allerede en kendsgerning, at Odense Bulldogs skal til Dundee for at spille testkampe mod det lokale EIHL-mandskab, og nu ligger det ligeledes fast, at Herlev Eagles skal en tur til det skotske højland for at teste frem mod Metal Liga-starten 6. september.
Da Herlev i 2017 senest var på besøg hos Fife Flyers, tabte Eagles 1-3 i den første kamp, men vandt “returen” med 4-1 den efterfølgende aften.
Herlev skriver følgende på sin Facebook-side:
Herlev Eagles er igen i år inviteret til Fife Flyers i weekenden 23-25 august hvor vi skal spille 2 træningskampe.
Vi spiller lørdag 24/8 kl. 20.15 og søndag 25/5 kl. 19.30
Vi var på besøg tilbage i august 2017, hvor holdet havde en rigtig god tur og blev røstet godt sammen.
Fife Flyers spiller til daglig i EIHL og sluttede sidste år som nr. 6 i grundserien og blev slået ud i kvartfinalen.
Vi kommer tilbage med mulighed for streaming af kampene senere på sommeren.