Dallas Maxwell er efterhånden blevet en rutineret fyr. Han har trods sine blot 22 år allerede rundet 200 kampe i den bedste danske liga, og det er med målet om at komme i slutspillet, han spiller videre i Herlev Eagles, siger han i nedenstående interview.
Dallas Maxwell spillede 40 kampe i sidste sæson med fire point til følge, og går formentlig – siger han også i interviewet med Eagles TV – ind som center i tredjekæden i den kommende sæson.
Også Emil Birk – backen, der oprindelig kommer fra Frederikshavn – forlængede for nylig sin kontrakt med Herlev. Han har fået en 1+1-kontrakt med forstadsklubben, der stille og roligt er ved at bygge en danskerstamme op til den kommende sæson.
Således er Marc Schläger, Kim Staal, Emil Birk, Yannick Vedel, Lukas Lundvald, Dallas Maxwell og Thomas Søndergaard nu på kontrakt efter sommerferien.