Quantcast
Channel: Herlev Eagles – Faceoff.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 519

Herlev banker tynde Rødovre – sikrer første sæson-sejr i ordinær tid

$
0
0

Rødovre Mighty Bulls-Herlev Eagles 3-8 (2-4, 1-3, 0-1): Lokalderby onsdag aften i Rødovre Skøjte Arena, hvor kun prestigen var på spil for begge hold, der indtager de to sidste pladser i Metal Ligaen og er uden chance for slutspil.

22 sekunder. Længere tid skulle Herlev ikke bruge på at få pucken i målet bag Rødovre-målmand Chris Carozzi. Gæsterne lagde tryk på, og Yannick Vedel kunne ugeneret lægge pucken ind.

Og det var i den grad et Herlev-mandskab, der lugtede sejr i aften. En energifyld start på kampen udmøntede sig i endnu en scoring, da Yannick Vedel hamrede pucken resolut ind på en kontra. To scoringer af Vedel – og der var blot spillet to minutter. Rigtig skidt start for hjemmeholdet.

Rødovre fik chancen for at svare hurtigt tilbage, men to minutter i powerplay udløste end ikke en oplagt scoringschance – kun flere løse forbiere.

Overtalsspillet havde dog givet Rødovre lidt momentum, og det udnyttede tyrene til at reducere kort efter. Nicklas Carlsen blev spillet fri på højde side, og han takkede ved at knalde pucken højt ind i målet. 1-2 efter lidt over syv minutter.

Patrick Rasmussen fik kæmpe mulighed minuttet efter, men han missede, efter en ellers perfekt tværpasning fra Rasmus Astrup. Også Morten Andreasen havde fint tilbud, men Evan Mosher i Herlev-målet hindreder udligning.

På trods af flere gode Rødovre-minutter var det Herlev, der nettede igen. Rødovre-kaptajn Nicklas Carlsen fik uheldigt sidste stav på, efter Rødovres forsvar var blevet udstillet. Fint angreb af Herlev.

Publikum havde fået en underholdende første periode. Og det fortsatte. Rasmus Astrup satte sidste stav på et fint angreb to minutter efter, og så stod det 2-3 med fem minutter til pause.

Herlev svarede igen-igen og øgede til 2-4 blot 48 sekunder efter. Thomas Søndergaard signerede scoringen, og hjemmeholdets tilskuere måtte kigge måbende til endnu en gang. En spøjs og iøjnefaldende udvikling på matchen, hvor Herlev udnyttede store huller i Rødovres forsvar.

Rødovre-spillerne var formentlig ikke utilfredse, da sekunderne tikkede ud til første pause. En katastrofal indsats af hjemmeholdets bageste geled, men kendetegnende for begge mandskaber var et klart fokus på det offensive.

Rødovre fik fin indledning på anden periode med tre-fire gode chancer i de første fire minutter. Herefter et mindre spilstop, da Sebastian Bergholt tacklede til hovedet og fik game misconduct. I samme moment fik Mads Carlsen en straf for roughing, og så blev det fem mod tre for Herlev. Gæsterne slog til 30 sekunder efter med Benjamin Mauritzens slagskuds-scoring til 2-5.

Lukas Lundvald Nielsen var næste mand på pletten for Herlev, da han sendte pucken ind til 2-6 via trekantssammenføjningen otte minutter inde i perioden. Gæsterne med solid udnyttelse af Bergholts fem-minutters-udvisning.

Rødovres frustrationer var tydelige i denne fase, og det kostede en 10-minutters personlig straf til Jonas Sass for brok. Og symptomatisk for kampens udvikling, understregede Herlev deres dominans i aften. Kim Staal med tid og plads, og så kunne ’Staalmannen’ øge til 2-7 med godt syv minutter til pause. Rødovre var i dén grad trykket. I øvrigt Herlevs syvende mål på blot 13 skud (!). Jon Lee-Olsen erstattede – lidt sent – Chris Carozzi i Rødovres mål.

Tre minutter før pause lidt fornyet gejst ind i Rødovre, da Morten Andreasen afsluttede på fjerneste stolpe, mens Kim Staal sad i straffeboksen. Og så lyste måltavlen 3-7. De sidste minutter af perioden uden nævneværdige indslag.

Rødovre kom også bedst ud til tredje periode, men uden at det kastede mål af sig. Men nøjagtig som i mange tidligere opgør i sæsonen, skorter det på kvalitet fra hjemmeholdet.

Tydeligt, at perioden var uden spænding og intensitet. Og da Herlev kom i powerplay efter 10 minutter, var det noget nær første gang, gæsterne var på besøg i tyrenes zone i sidste periode. Og Herlev skulle ganske enkelte ikke bruge mange chancer i aften. Yannick Vedel fuldendte sit hattrick med en lækker baghånd, og så var stillingen 3-8.

Det blev ren ekspeditionssag for Herlev herfra. Ikke de store chancer, men meget spil frem og tilbage over isen.

Og da klokken slog 21.09, kunne Herlev-spillerne langt om længe række armene i vejret og fejre deres første sejr i ordinære tid siden december 2015. Hvilken forløsning for ørnene, der fuldt fortjent vandt over Rødovre – og endda i overbevisende stil. Og Yannick Vedel krydrede flot aften med et hattrick – der i øvrigt fik Herlevs boks til at kaste et par kasketter på isen i ren eufori. Kaptajn Christian Vaagensø spillede sin sidste kamp i Metal Ligaen i denne sæson i aften. Han skifter nu til Hvidovre i 1. division.

Rødovre, derimod, var alt andet end overbevisende i aften. Holdet spillede i perioder fin hockey i angrebszonen, men i forsvaret – i øvrigt uden Kasper Jensen – haltede det gevaldigt. Decideret pinligt og tendenserende til skandaløs indsats foran Chris Carozzi – der heller ikke havde en af sine bedste dage.

Uden Rødovre på nogen måde kan bruge det som en undskyldning, var aftenens dommerpræstation også ringe. Ingen klar linje og et par mærkværdige udvisninger til hjemmeholdet.

På trods af tre point til aften, har Herlev stadig 19 point op til Rødovre på niendepladsen. Begge hold mangler fire kampe, før sommerferien skydes igang.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 519

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine